Livsspejlinger


_MG_4112

LIVS SPEJLINGER

Livet er en gave. At vi er levende, er nemlig hverken en tilfældighed eller en selvfølge. Ethvert menneskes fødsel har kun været mulig, fordi der har været mennesker før os, der har kæmpet en kamp for overlevelse. Igennem mange tusind år har mennesker kæmpet for at overleve og for at finde en god måde at leve på.

Hvad dem før os konkret har kæmpet for eller imod - om de har kæmpet imod ydre fjender, sygdom, fattigdom, sult, angst eller modgang og fortvivlelse - kan vi ikke vide så meget om. Og vi kan heller ikke vide med sikkerhed, hvad der efter deres opfattelser var en god måde at leve på. Mennesker har på forskellige tidspunkter og under forskellige omstændigheder haft forskellige opfattelser af, hvad der er en god måde at leve på.

Så vi kan gå rundt på denne lille planet - Jorden - fordi nogen før os har kæmpet for dét, de troede på. Det er altså resultatet af deres kampe og deres mod, der har givet os mulighed for at modtage den største af alle gaver: Livet. Denne enestående mulighed for at opleve betagende skønhed, at blive dybt berørt af et stykke musik, og at mærke hver eneste celle i kroppen vibrere, når man længselsfuldt tænker på dem, man holder allermest af.

Det er en gave, der skal tilpasses hvert enkelt menneske. Derfor véd vi først rigtigt, hvad gaven er, når vi har pakket den ud og tilpasset den. Det gør vi ved at mærke eller fornemme, hvad vi inderst inde brænder for. Hvad er dét, der virkelig kan få blodet til at løbe hurtigere? Hvad er vores store livsdrøm? Hvad betyder allermest for os? At leve i overensstemmelse med de fornemmelser er dét, der får éns liv til at blive til et personligt liv. Et liv, hvor man vover at kæmpe for det, man brænder for.

Det er vigtigt, at vi hver især tager stilling til de spørgsmål. Så længe man er ung, synes man måske, at man kan tage stilling til det senere, at hele livet ligger foran én. Men det gør det ikke. Livet ligger ikke foran os - heller ikke mens vi er unge. Det eneste, der er foran os, er vores egne forestillinger. Livet er nemlig dét, der sker hér-og-nu. Derfor går vi glip af en enestående mulighed, hver gang vi udskyder at tage stilling til livet her-og-nu.

Nogle mennesker begynder først at tænke dybere over livets muligheder, når de bliver gamle, eller når de er ved at dø. Men hvis man som gammel eller døende pludselig forstår, at livet har været en gave, som aldrig er blevet pakket ud og tilpasset, og at man har forspildt en helt fantastisk mulighed for at opleve skønhed og glæde, og for at være med til at forme livet på en meningsfuld måde, vil det være en meget voldsom forståelse at blive konfronteret med. Og nogle ældre mennesker kan blive bitre over, at de ikke har forstået det tidligere - eller ikke har taget deres forståelse alvorligt.

Hvor anderledes kunne livet ikke have været med mere opmærksomhed på andre menneskers venlige smil og på skønheden i stedet for at have travlt med mindre betydningsfulde ting. Ikke bare skønhed som forventninger om flotte strande i sommerferien næste år eller betagende landskaber på næste skiferie, men også skønheden i dét, der er omkring én lige nu. Skønheden i de flotte skyformationer, der bevæger sig hen over himlen. Det er en skønhed, der er lavet af ‘ingenting’ - bare nogle vanddråber og lidt varme og kulde blandet sammen.

_MG_3008

At tage stilling til, hvad man vil bruge sit liv til, hvordan man vil leve, handler ikke bare om uddannelse og karriere. Det handler om, hvordan vi vil leve hver enkelt dag sammen med andre mennesker, og hvordan vi synes livsmulighederne på vores lille planet skal være for dem, der kommer efter os. Hvad vil vi kæmpe for?

Hvis man i stedet for at foretage dette livsvalg sidder og venter på, at der skal dukke en stor og helt speciel mulighed op, er det som at vente på, at vandet løber igennem floden, så man kan gå over på den anden side uden at blive våd. Det kan man komme til at vente på hele sit liv.

Stik foden ned i livets rislende eller brusende flod.
Dét, du ser, når du nærmer dig, er spejlbilleder af dig selv og bredden på den anden side.
Det er den slags spejlinger, jeg skriver om hér, og tager billeder af.
Det handler om livet og dette at være menneske.


___________________________________________________________________


3/10 - 2017

Scotland

Så gjorde jeg det igen, prøvede at fotografere Scotland, selv om jeg forlængst har konkluderet, at man ikke kan fotografere det fascinerende skotske landskab: I hvert fald ikke det skotske landskabs sjæl.
Landskabet oppe i den nordvestlige del af Højlandet er overvældende, hver gang. Ikke på en imponerende måde, men diskret og lokkende med en stemme, der rummer melankoliens dybe glæde. Det er først og fremmest de enorme arkaiske vidder, og det fantastiske farvespil, når regnen og solen mødes i græsset og lyngen et kort inciterende øjeblik.
Og hist og her er der små klumper af huse eller små bysamfund spredt imellem bjergene. Men de fleste steder kan man gå i mange timer uden at se et eneste spor af mennesker.

_DSF1731

Selv på landevejen kan man i denne del af Scotland glemme tiden - er det 2017 eller 1957 eller 1927. Kun de hvide streger på vejen, når der ikke er tale om en single track rute, indikerer, at vi befinder os i en moderne tid.

_DSF1674

Men det meste af landskabet heroppe er urørt, og stenene ligger der, hvor de blev efterladt for mange tusind år siden.
Man godt kan fotografere det, men man kan ikke få den overvældende oplevelse af helheden med hjem. På samme måde, som vi kan opleve regnbuen, mens vi ser den, men ikke tage den med hjem, kan man heller ikke fange skønheden i det skotske Højlands sjæl på et billede.

_DSF1785

I Scotland bliver lysets møde med regnen ikke bare til regnbuer. Her fortryller solen og regnen bjergene og vidderne i et farvespil med sine helt egne nuancer, som fanger opmærksomheden fuldstændig og får én til at glemme alt andet.

_DSF1834

Og når toget fra Kyle of Lochalsh først på aftenen passerer det vidtstrakte øde landskab med to små vogne, bliver man et øjeblik usikker på dimensionerne. Er det et lille elektrisk tog, der drøner forbi på en stor plade, eller er det et virkeligt tog i et vidtstrakt øde landskab.

_DSF1853

Scotland giver én rig lejlighed til at reflektere over, hvordan skønhed opstår. Og hvad oplevelsen af skønhed overhovedet består af. I Scotland rummer landskabets skønhed under alle omstændigheder noget mytisk.

_DSF1984

Hér kan man finde tilbage til sit inderste selv - dét vi er skabt af. I dagligdagen kan vi næsten ikke se andet end dét, vi selv har skabt. Her bærer næsten alt spor af, hvad vi vil med dét. Men her kan den uberørte, eller relativt uberørte natur minde os om et perspektiv, hvor vi kan være, uden at ville noget - med dét sted vi er, eller dem vi er sammen med.
I disse landskaber kan et fravær af os selv, af menneskets indgriben, fornemmes.
Og måske kan vi endda lade landskabets dynamik åbne os for muligheden af at fornemme, hvad det andet vil med os.
Måske kan vi, som det skete for filosoffen John Stuart Mill efter læsning af Wordsworth, opdage, at det er muligt at finde en dyb meningsfuldhed gennem oplevelsen af skønhed, så vi ikke behøver at presse os selv i en trædemølleagtig forfølgelse af nye forventningsbærende mål for at undgå at blive indhentet af den fuldstændige tilfredsstillelses ledsagende ulidelige kedsomhed.

_DSF2042

Indimellem kan man næsten fornemme Bravehearts råb.

_DSF2019

Det kan være et kompromisløst landskab. Ét forkert skridt bagud i kampens hede og ……….

_DSF2037

Kigger man på kortet, kan man ofte få en fornemmelse af, at det 'bare lige er derfra og dertil'. Men derfra og dertil bliver ofte til mange kilometer, fordi landskabet ikke bare lige lader sig overvinde. Der er noget hér, som vi bliver nødt til at bøje os for - og køre hele vejen udenom.
Til gengæld kan der være god plads til uforstyrret fordybelse.

_DSF2074

Helt uforstyrret.

_DSF2212

Men det er et barskt landskab. Undervurder det ikke, forblændet af skønheden.
Når efteråret sætter ind, kan solopgangen være smuk, men natten har været kold. Og tror man, kulden var alt, har man blæsten til gode.

_DSF2095

Og når vinteren tager fat, er bjergene et sted, hvor fejltagelser eller uforsigtighed kan koste én livet.

_DSF2191

A love story?

_DSF2254

This is an image with a young couple from Skye. They asked me to take their picture, and I promised them, they would find it here.
So here you are. Hope all is well on Skye.

_DSF2301

Med ovenstående billede fra Glen Etive,
og nedenstående fra Skye bliver det endnu engang et farvel til Scotland.

_DSF2262

Selv om der er noget med Scotland, som nogen af os aldrig bliver færdig med………..




20/8 - 2016

Dostojevskijs pen

Har du nogensinde tænkt over, om du ville være i stand til at skrive lige så godt som din yndlingsforfatter, hvis du fik en blyant eller en pen eller en computer af samme mærke, som din yndlingsforfatter brugte? Sandsynligvis ikke. Men der er mange fotografer, der forestiller sig, at hvis de får et kamera af samme mærke, som et godt billede er taget med, så vil de være i stand til at tage lige så gode billeder. Det er naturligvis noget sludder. For det første er der ikke altid enighed om, hvilke billeder, der er gode billeder. For det andet, tages et godt billede ikke af et kamera, men af en fotograf.

Men ligesom forskellige forfattere kan foretrække forskellige redskaber, kan forskellige fotografer foretrække forskellige kameraer. Ikke fordi ét mærke eller én model er bedre end de andre, men fordi man foretrækker én måde at fremstille sit materiale på frem for en anden.

Mange forestiller sig, uden at tænke så meget over det, at det billede, der kommer ud af kameraet, må være en tro gengivelse af dét, man har fotograferet. Det var sådan her, det så ud! Nej, det så ikke sådan ud. Det kan godt være, at motivet lignede dét, du ser på billedet, men der vil altid være en større eller mindre forskel imellem billedet og motivet.

For nogle uger siden så der sådan ud en meget tidlig morgen i Eidfjord i Norge.

_DSF0564

Men det var ikke sådan billedet så ud, da jeg åbnede det på computeren. Det billede, der dukkede op på computeren lignede nogenlunde billedet ovenfor. Men jeg måtte først arbejde med billedet i et fotobehandlingsprogram, inden billedet begyndte at ligne dét, jeg husker fra denne tidlige morgen.

Da jeg åbnede billedet på computeren, var der dog en vigtig detalje, jeg lagde mærke til. Jeg lagde mærke til, at udgangspunktet for billedet - da det blev overført fra kameraet til computeren - allerede havde nogle af de kvaliteter og karakteristiske træk, som jeg husker fra den morgen, og som jeg lægger vægt på. Derfor er jeg begyndt at bruge dette kamera meget mere end de andre kameraer, jeg har.

Men der er mere endnu. Dette kamera har en række umiddelbare indstillingsmuligheder, som gør det muligt lynhurtigt at foretage en indstilling af kameraet, så det med det samme er klar til at fange et pludseligt svagt solstrejf, der kom på 2 sekunder og var væk igen efter 7 sekunder.

_DSF0601

Endelig har dét her kamera en indbygget mulighed for at få billedet gengivet i sort hvid på en måde, som jeg godt kan lide. Man fornemmer fx en blødhed i nattens mørke på billedet nedenfor, selv om den tidlige morgensol er ved at bryde meget kontrastfyldt igennem de lavthængende skyer.

_DSF0555

Der kan med andre ord være meget simple og enkle grunde til at købe eller bruge ét kamera frem for et andet. Selv om kameraet ikke kan garantere et godt billede, kan det give fotografen de bedste betingelser for at tage et godt billede.

_DSF0681

Brug derfor ikke tiden på at lede efter Dostojevkijs foretrukne pennemærke eller Ansel Adams kameramærke. Brug tiden på at udtrykke dét, du har på hjerte.



2/4 - 2016

Nordvest territoriet

Hvis man taler om Nordvest territoriet, kommer de fleste nok til at tænke på den nordvestlige del af Canada, eller Alaska. Men Danmark har også et Nordvest territorium. Området har for få år siden fået status af Nationalpark. Nationalpark Thy.
Det er et område, der kan minde én om, at der er stor forskel på byerne og naturområderne. Og der er forskel på 'dyrkede' naturområder og naturområder, der - i overvejende grad - får lov til at passe sig selv.
Området er stort nok til, at man kan få fornemmelsen af at være ude i vildmarken.

DSCF0193

Som det gælder for Nordvestterritoriet andre steder i verden, er det et attraktivt sted for landskabsfotografer og andre naturelskere. Uden for sommermånederne kan det dog være et barskt sted at opholde sig, når vinden en tidlig morgen rusker godt i én. Men det menneske, der har tabt sit hjerte til naturen, vil kunne høre mågerne synge i dette fantastiske landskab. Og dén, der lytter godt efter, vil kunne høre bølgerne fortælle barske historier om livet og døden, der har byttet plads netop dér, midt i brændingen. Det er historier om menneskets sårbarhed.

DSCF0117

Klitterne ligger som en beskyttende mur, mod havets og vindens trusler. Foroven kæmper marehalmen en desperat kamp mod vestenvinden, der truer med at blæse klitterne længere ind i landet, mens klitterne nedefra trues af havet, som forsøger at trække sandet med ud.
Bag klitterne finder vi de endeløse klitplantager. De er hovedstyrken i kampen mod havet og blæsten.

Men i dag har det hele også en helt anden funktion. Hér kan det moderne menneske finde tilbage til sig selv. Naturen kan nemlig også ses som noget, vi ikke selv har skabt. I en verden, hvor det ofte kan virke som om, vi mennesker snart ikke kan se andet end os selv – vores egne interesser. I heldigste fald kan naturen åbne for et perspektiv, der peger lidt ud over os selv.

I by- og landbrugsområder afspejler alt omkring os vores egne intentioner. I de uberørte, eller relativt uberørte naturområder, er vi derimod omgivet af noget, som vi endnu ikke har villet noget med, eller i det mindste ikke har taget den fulde kontrol over. Når vi søger ud i den uberørte natur, følger vi måske den samme trang som kunstneren, der forsøger at udtrykke sider af sig selv, som ikke udspringer af dét, han allerede véd eller kender, for derigennem at møde en uforudsigelig side. Parkerne i byerne er forudsigelige, det er den (relativt) vilde natur ikke.

DSCF0215

Så måske er en søgen efter stilheden og tomheden i naturen også en søgning efter fraværet af larmen fra vores egne intentioner. En søgen imod en del af os selv, som vi endnu ikke har overtaget helt med vores bevidste kontrol.
Vi kan ude i naturen møde en storhed og en skønhed, som sætter alt andet i perspektiv. Vidderne, blæsten, de mørke skyer og solens varme lys, der kastes tilbage af sandet og landskabet. Alt dette kan på uforklarlig vis ramme os dybt. Og dette møde kan - nogle gange på en overvældende måde, andre gange ganske let - stille os ansigt til ansigt med livet. Ikke blot med livets skønhed, men også med vores sårbarhed som menneske.

DSCF0219

Måske skulle vi lytte lidt mere til havet.



12/2 - 2016

DET GODE LIV

Hvis du keder dig til et middagsselskab, så spørg de andre om, hvordan det er bedst at leve som menneske. Alle har et bud på det. Og diskussionen kan hurtigt blive livlig.
Hvilken rolle spiller skønheden i din opfattelse af det gode liv? Hvad forbinder du med ordet skønhed? Hvad er skønhed egentlig? Er der skønhed i billederne nedenfor? Er der eventuelt mere skønhed i ét billede end i et andet? Hvorfor?

_MG_2100


_MG_1842


_MG_1674

Sandt er det i hvert fald, at livet ikke kun handler om at undgå lidelse. Lige så vigtig, eller langt vigtigere, kan det være at finde en følelsesmæssig meningsfuldhed. Og skønheden kan være et eksempel på en sådan meningsfuldhed.

_MG_1774b



31/12 - 2015

DET VED JEG, FOR JEG KAN HUSKE DET - KAN DU?

Det er december, snart januar. Det er vinter. Når vi tænker på vintervejr, tænker de fleste på sådan noget:

_MG_2273

Eller lidt mere dystert med en snestorm på vej:

_MG_2256

Men sandheden er, at vi langt oftere møder vintervejret i Danmark i dén her udgave:

_DSF0392

Vi har nemlig en formidabel evne til at bearbejde vores oplevelser, mens vi gemmer dem som hukommelse. Denne bearbejdelse handler ikke kun om at udelukke eller forandre detaljer i det, vi husker. Det handler også om, at vi nogle gange husker noget med vægten på en bestemt følelsesmæssig stemning, andre gange med vægten på de konkrete forhold og andre gange igen er det snarere det generelle i situationen, vi husker. Det vil fx sige, at der kan være bestemte situationer fra den sidste store efterårsstorm, vi ikke husker, vi husker blot, at det var stormvejr.
Man kan derfor mindes barndommens vintre som erindringer om konstant sne, fordi man har lagt vægten på det følelsesmæssige - oplevelserne fra nogle få dejlige sne-dage fylder det hele. Eller man kan mindes den sne, der ikke var der i virkeligheden, fordi man har en abstrakt forestilling om, at en rigtig vinter er hvid.



6/12 - 2015

FØLELSESMÆSSIGE OPLEVELSER

Hvor skal vi vælge at træde ud i livets flod, hvordan er det godt at leve? Det er et kompliceret spørgsmål, og det er et spørgsmål med mange svar. Det er også et spørgsmål, som kan føre til voldsomme diskussioner. Bl.a. om forholdet imellem vores følelser og vores intellekt. Mennesker, der handler eller indtager holdninger ud fra følelsesmæssige fornemmelser, kan fx blive beskyldt for at reagere følelsesmæssigt i stedet for at forholde sig logisk og rationelt til emnet. Antagelsen er, at vi må basere vores liv på en intellektuelt forstået logik for at kunne leve på en god måde. Men her overser eller undervurderer vi betydningen af en følelsesmæssig meningsfuldhed, når det drejer sig om et godt liv. Et depressivt menneske med en dejlig partner, dejlige børn, et godt job etc. kan fx udmærket forstå, at det er logisk meningsfuldt at reagere med en dyb livsglæde, når man har alt, hvad man behøver for at være et lykkeligt menneske. Men alligevel føler han sig dybt ulykkelig, fordi han ikke oplever sit liv følelsesmæssigt meningsfuldt. Oplevelsen af følelsesmæssig meningsløshed overtrumfer altså en logisk meningsfuldhed.

Når det drejer sig om at forstå os selv og forstå vores forhold til andre mennesker, er det derfor helt nødvendigt, at vi inddrager vores følelsesmæssige oplevelser. Først og fremmest fordi, det er vores følelsesmæssige oplevelser, der giver os indsigt i, hvad der er vigtigt for os. Det er igennem vores følelsesmæssige fornemmelser, vi finder ud af, hvad vi vil, og hvad vi for enhver pris vil undgå. Selv om vores intellekt også kan have indsigt i de forhold, er det en sekundær indsigt, og det er en indsigt, som kan vise sig at være usand i forhold til vores følelsesmæssige oplevelser. Her er det naturligvis kun vores følelsesmæssige oplevelser, der kan bekræfte den følelsesmæssige sandhed. Som den franske filosof Pascal sagde: Hjertet har en logik, som logikken selv intet kender til (Le cœur a ses raisons, que la raison ne connaît point).

Vores følelsesmæssige oplevelser er også afgørende for opbygningen af vores hukommelse. Vi møder hvert øjeblik uoverskuelige mængder af information, meget mere end vi nogen sinde vil kunne huske. Derfor husker vi først og fremmest dét (eller den situation), der har størst betydning for os - og det vil netop sige dét, der har berørt os stærkest følelsesmæssigt. Det er i de følelsesmæssige oplevelser, vi finder indsigten i vores grundlæggende værdier.

Vi kan godt tale om forskellige typer af værdier. Men de afgørende værdier er de følelsesmæssige værdier. Og de følelser, der fylder os med taknemmelighed, er de mest værdifulde, mens de følelser, der fylder os med skam, ensomhed, meningsløshed og afmagt er de farligste følelser. De sidste følelser kan vi dø af. Og under ekstreme forhold kan de være så truende, at et menneske ligefrem kan være villig til at dø for at undgå at opleve dem. Derfor er vores følelsesmæssige oplevelser vores mest betydningsfulde oplevelser - i sidste instans mere betydningsfulde end kroppen.

Endelig er vores følelsesmæssige oplevelser afgørende for, at vi kan føre nogle af vores gode idéer ud i livet. Ligesom det er følelserne, der gør det muligt for os at huske noget, er det vores følelser, der får os til at gøre noget. Hvis vi fx får øje på et større barn, der sætter sig alene på en bænk et stykke fra os og begynde at græde, bemærker vi det måske, uden at vi gør noget. Men bliver barnet ved med at græde, begynder vi sikkert at reagere stærkere følelsesmæssigt. Og på et tidspunkt vil vores følelser presse os til at rejse os og gå over og spørge barnet, om der er noget, vi kan hjælpe med.

Det betyder ikke, at vi ikke skal tillægge vores intellektuelle og logisk baserede forståelser betydning. Det betyder blot, at vores livsfundament ligger i det følelsesmæssige og intuitive lag.

Med det udgangspunkt er det meget bekymrende, at vores uddannelsessystem stort set er barberet for egentlig følelsesmæssig (ud)dannelse. Og det er yderst problematisk, hvis arbejdsledere og politikere igen og igen forsøger at presse mennesker til bestemte handlinger alene ud fra logiske argumenter, fordi man overser, at der sandsynligvis ligger stærke følelsesmæssige motiver bag en markant modstand mod visse handlinger.

Stærke intellektuel overbevisninger risikerer at føre til kolde og kyniske indgreb over for andre mennesker, hvis de ikke ledsages af en empatisk respekt for de andre. Det er helt afgørende, hvis man vil have et menneske til at gennemføre en handling, at vedkommende også får en følelsesmæssig meningsfuld forståelse af handlingen. Der, hvor den viljesstyrede handling med succes kan gå imod følelserne, er altså der, hvor følelserne undervejs begynder at forstå situationen på en ny måde, som giver følelsesmæssig mening.

Måske er tiden ved at være moden til, at vi tager fat helt nede ved rødderne, og kigger på de sociale udgifter ud fra et mål-perspektiv i stedet for et udgifts-perspektiv. Måske kan vi begynde at se idéen i at aflønne pædagoger og skolelærere langt bedre end nu, og tillægge fagene meget højere status, når vi omtaler dem. Der er sandsynligvis mange unge mennesker, med et stort overskud og tydelige pædagogiske evner samt et dybt engagement i børns udvikling, der vælger disse fag fra, når de skal vælge uddanelse, fordi det er fag, der ikke er så godt lønnet som mange andre uddannelser, og fordi fagene ikke tillægges lige så stor status som fag med betydeligt højere lønninger. I et samfund, som mere og mere lader det være op til den enkelte selv at sikre sig på flere og flere områder, er det forståeligt, at mange bliver meget optaget af indtægtsforholdene, når de skal vælge uddanelse. Men tænk sig, hvad vi kunne opnå, hvis flere af disse ressourcefyldte unge mennesker valgte at bruge deres ressourcer på at hjælpe børnene med at blive mere harmoniske, venlige og ansvarlige unge mennesker. Det er vel vanskeligt at forestille sig noget mere betydningsfuldt, når det drejer sig om at skabe et følelsesmæssigt velfungerende samfund. Hvad dét kan betyde for os, kan vi få en klar fornemmelse af, hvis vi sammenligner arbejdspladser, der er karakteriseret ved ligegyldighed, fjendtlighed og magtkampe, med arbejdspladser der er karakteriseret ved et venligt og indlevende arbejdsklima.

Ud over en opgraderet status for de pædagogiske fagområder må vi også prioritere at lade pædagoger og lærere møde børnene som følelsesmæssige væsener. Vi må turde se skoletiden som en afgørende chance for at hjælpe børnene med at forstå det værdifulde i deres egne følelser, og styrke deres evner til at kommunikere følelsesmæssigt og dechifrere andre menneskers følelsesmæssige budskaber på en medfølende og respektfuld måde. Vi er på en farefuld færd, hvis vi fortsat stirrer os fuldstændig blind på de kognitive egenskaber. Her kan vi ende med et samfund, hvor de fleste gør noget, der er rationelt begrundet, men de færreste har det godt inderst inde.

At forstå os selv følelsesmæssigt handler ikke blot om dét, som mange omtaler som: at "mærke efter". Hvis dét, vi forsøger at mærke, blot er vores kropslige reaktioner - anspændt, ondt i maven, svimmel - er vi lige så dårligt stillede, som hvis vi udelukkende bruger vores intellekt til at forstå, hvad der er vigtigt for os. Vores følelsesmæssige oplevelser er hverken noget kropsligt eller noget psykisk, men altid begge dele samtidigt. Selv om den døvfødte godt kan lære mundaflæsning, så kan han ikke høre den rislende bæk eller nattergalens sang gennem synssansen. Der er altså grænser for, hvor meget de forskellige sanser kan repræsentere hinanden. Det er netop forskellige sanser.

På samme måde er vores følelsesmæssige oplevelser helt unikke i forhold til vores intellektuelle forståelser, når det drejer sig om at forstå os selv og vores forhold til andre mennesker. Det er vores følelser, der er eksperter i at guide os i komplekse sociale situationer. Og den følelsesmæssige forståelse eller indsigt ligger i den følelsesmæssige oplevelses udfoldelse i os. Den følelsesmæssige indsigt er en aha-oplevelse, der dukker op, mens følelserne rusker i os. Først når den følelsesmæssige aha-oplevelse er tydelig for os, kan det være en idé at forsøge at finde en sproglig beskrivelse af den følelsesmæssige oplevelse. Det må ideelt set være en beskrivelse, som vi finder dækkene både sprogligt og følelsesmæssigt.

Denne afgørende vægtning af det følelsesmæssige er ikke baseret på den forudsætning, at vores følelsesliv ikke kan være baseret på erfaringer, der giver os en uheldig eller forkert forståelse. For vores følelser kan selvfølgelig nogle gange give os forståelser, der ikke holder. Men ligeså lidt som vi vil opgive matematikken, fordi vi regner forkert en dag, ligeså lidt skal vi opgive følelsernes afgørende plads i forståelsen af os selv og vores forhold til andre mennesker, blot fordi vores følelsesmæssige forståelser er utilstrækkelige i én eller anden sammenhæng. Også følelsesmæssige fejltagelser kan korrigeres, ligesom vi kan korrigere andre former for fejlindlæring.


_MG_4982
*
Back to the top